Der var engang… fattighjælp.

Tilbage den 9 april 1891 vedtog man en lov om fattighjælp og samme dato i 1907 kom loven om arbejdsløshedskasser.

Verden er på mange måder en helt anden i dag. Mennesket er måske også forandret?

Fra mit arbejde med sundhed og forebyggelse kender jeg et forsøg med mus og kirsebær, et forsøg hvor man udsætter mus, der spiser, for et elektrisk stød samtidigt med at de dufter kirsebær. Det der er spændende ved forsøget at denne information gives videre til kommende generationer, således at man flere generationer senere, på mus der aldrig har fået stød, kan måles stress i deres krop hvis man udsætter dem for duften af kirsebær.

Hvis man blev tilkendt “fattighjælp” tilbage i 1890’erne mistede man sine borgerrettigheder og man måtte faktisk heller ikke indgå ægteskab.

Jeg ved ikke hvad du tænker når du hører ordet fattig eller hvis du ser en der tigger på gaden, måske ved vi heller ikke hvad vores eget indre system “tænker” om fattigdom.

At man i 1907 lavede loven om arbejdsløshedskasser var et udtryk for at for os “der bytter tid for penge” er den største risiko for vores økonomi og dermed vores borgerrettigheder, at miste arbejdsindkomst.

Dagpengesystemet har siden været et bærende element i vores arbejdsmarkedssystem. Det er det element arbejdsgivere henviser til når de skal ansætte medarbejdere, at man ikke behøver at opfylde besværlige regler om opsigelse og lange krav om periode og på den anden side, at når man afskediges med kort varsel, så er der et sikkerhedsnet, hvis man efter denne korte periode, stadig er uden arbejde.

I dag tjener mange mere end dagpengesatsen og vi har lavere arbejdsløshed end for blot få år siden, men dette kan hurtigt ændre sig. Fremtiden kan vi ikke spå særligt sikkert om.

Vi ved dog at jo hurtigere man begynder at lede efter et nyt job når man oplever ufrivillig arbejdsledighed, jo hurtigere kommer man videre, derfor er der i vores forsikring, hjælp og støtte fra dag 1, til at opnå succes med dette.

Vi ved også at hvis der er for stor forskel mellem den indtægt man har været vant til og den “hjælp” man kan få i en periode jo mere presset bliver ens økonomi over tid og man kan muligvis miste sit fundament og vi ved ikke hvorledes vores “indre” reagerer på det, men vi kan se fra undersøgelser at det kan udløse stress og deraf kendte følger. En forsikring, der dækker ens behov, giver tryghed i en utryg situation og den svarer til at have et længere opsigelsesvarsel og det giver god mening, da nyeste tal viser at de som kommer på dagpenge i gennemsnit er det i 23 uger og det på maksimalt kr. 18.600 før skat i stedet for deres løn.

Vi tror at det kunne gøres bedre en man vidste i 1907. Velkommen.