Skal du på ”Dagpenge”? Nej vel!

Rigtig mange danskere er medlem af en A-kasse og har dermed mulighed for at få Dagpenge efter de gældende regler. Siden 1970’erne har Staten dækket marginalomkostningerne ved dagpengesystemet og dermed har Staten løbende intereseret for vilkårene på dette område og herunder også de krav en dagpengemodtager skal opfylde.

Jeg taler ofte med mennesker, der er i gode og vellønnede jobs og samstemmende siger de ”jeg bliver nok ikke arbejdsløs”, alligevel er mange af dem medlem af en a-kasse.

Spørger man en gruppe bilister, er du bedre end gennemsnittet som bilist? Rækker de fleste hånden op og markere at de er bedre end ”de andre”.

Kendsgerningen er at langt de flest vil en eller flere gange i deres erhvervskarriere opleve at blive afskediget, deres kompetencer og erfaring, betyder også at de også relativt hurtigt kommer i job igen, de bliver ikke arbejdsløse…. I lang tid.

Når vi kigger på de krav Staten stiller for at dække dagpengene, så er et af kravene, at man skal bruge det offentlige jobcenter, et offentligt system der løser en lang række andre vigtige opgaver udover dagpengemodtagere. I jobcenteret stilles der krav om en aktiv indsats omkring jobsøgning og der er et politisk ønske om at man skal tage ledige job, der gør man kan forsørge sig selv uden offentlig hjælp, uanset om jobbet er i samme ”klasse” som det man havde. Man skal også fortsat søge job, selvom man har fået et nyt job, men hvor opstarten er aftalt lidt ud i tiden.

A-kasse systemet er skabt for mere end 100 år siden på de gamle tanker fra Lov om Fattigvæsen, en lov der tog borgeres rettigheder hvis de skulle have offentlig hjælp.

Lige nu kæmper de offentlige ansatte for at holde en lønudvikling, der matcher det private arbejdsmarked og som fastholder en reallønsudvikling. Der er et politisk flertal for at dette ikke skal gælde offentlige ydelser som f.eks. dagpenge.

Dagpenge er for en fuldtidsforsikret kr. 18.600,- gennemsnitslønnen i Danmark for f.eks. en ”controller” er ca. 50.000,- (iflg. Bluegarden)

Det er i denne kontekst at vi så at der er et stort og udækket behov blandt rigtig mange danske lønmodtagere.

Lønmodtagere der ønsker at være sikret, skulle de i en periode stå uden job og ikke mindre vigtigt at de allerede fra den dag de får en eventuel opsigelse, får professionel hjælp til at finde et nyt relevant job – gerne i opsigelsesperioden, således at de ikke oplever arbejdsløshed, kan tegne en forsikring, en Lønsikring.

Hos os kommer du ikke på dagpenge!

Du kan forsikre op til 90% af din nuværende gage, gager helt op til kr. 90.000 pr. md. Du behøver ikke at være medlem af en a-kasse eller andre foreninger (det bestemmer du nemlig helt selv) og vi stiller ikke krav om at du ved ledighed, skal ned i jobcenteret og anvende jobnet.dk.

Velkommen til en løsning, der matcher dit liv.

Der var engang… fattighjælp.

Tilbage den 9 april 1891 vedtog man en lov om fattighjælp og samme dato i 1907 kom loven om arbejdsløshedskasser.

Verden er på mange måder en helt anden i dag. Mennesket er måske også forandret?

Fra mit arbejde med sundhed og forebyggelse kender jeg et forsøg med mus og kirsebær, et forsøg hvor man udsætter mus, der spiser, for et elektrisk stød samtidigt med at de dufter kirsebær. Det der er spændende ved forsøget at denne information gives videre til kommende generationer, således at man flere generationer senere, på mus der aldrig har fået stød, kan måles stress i deres krop hvis man udsætter dem for duften af kirsebær.

Hvis man blev tilkendt “fattighjælp” tilbage i 1890’erne mistede man sine borgerrettigheder og man måtte faktisk heller ikke indgå ægteskab.

Jeg ved ikke hvad du tænker når du hører ordet fattig eller hvis du ser en der tigger på gaden, måske ved vi heller ikke hvad vores eget indre system “tænker” om fattigdom.

At man i 1907 lavede loven om arbejdsløshedskasser var et udtryk for at for os “der bytter tid for penge” er den største risiko for vores økonomi og dermed vores borgerrettigheder, at miste arbejdsindkomst.

Dagpengesystemet har siden været et bærende element i vores arbejdsmarkedssystem. Det er det element arbejdsgivere henviser til når de skal ansætte medarbejdere, at man ikke behøver at opfylde besværlige regler om opsigelse og lange krav om periode og på den anden side, at når man afskediges med kort varsel, så er der et sikkerhedsnet, hvis man efter denne korte periode, stadig er uden arbejde.

I dag tjener mange mere end dagpengesatsen og vi har lavere arbejdsløshed end for blot få år siden, men dette kan hurtigt ændre sig. Fremtiden kan vi ikke spå særligt sikkert om.

Vi ved dog at jo hurtigere man begynder at lede efter et nyt job når man oplever ufrivillig arbejdsledighed, jo hurtigere kommer man videre, derfor er der i vores forsikring, hjælp og støtte fra dag 1, til at opnå succes med dette.

Vi ved også at hvis der er for stor forskel mellem den indtægt man har været vant til og den “hjælp” man kan få i en periode jo mere presset bliver ens økonomi over tid og man kan muligvis miste sit fundament og vi ved ikke hvorledes vores “indre” reagerer på det, men vi kan se fra undersøgelser at det kan udløse stress og deraf kendte følger. En forsikring, der dækker ens behov, giver tryghed i en utryg situation og den svarer til at have et længere opsigelsesvarsel og det giver god mening, da nyeste tal viser at de som kommer på dagpenge i gennemsnit er det i 23 uger og det på maksimalt kr. 18.600 før skat i stedet for deres løn.

Vi tror at det kunne gøres bedre en man vidste i 1907. Velkommen.